Nyheder

Virksomheder og elever mødes ansigt til ansigt

Hele 14 virksomheder møder op med diverse merchandise. Alt fra vand, slik, keyhangers, notesblokke og selvfølgelig visitkort bliver givet til eleverne. Eleverne tager gladeligt imod chancen for at få en snak om mulighederne i de forskellige virksomheder.

IMG_2012.JPG

Virksomhederne deltager, fordi de søger elever, hvorfor der altså er mulighed for en læreplads hos dem. Virksomhederne bruger selvfølgelig også besøget til at fortælle om dem selv - der var fx en Rybners-elev, der ikke kendte til Nobia Denmark A/S. Som repræsentanten siger: ”Det er selvfølgelig også, derfor vi er her. Vi vil gerne gøre opmærksom på os selv som virksomhed, læreplads og som en fremtidsmulighed for de unge”.

Næste gang eleverne på Rybners har mulighed for at hive deres CV frem og snakke direkte med virksomhederne er til efteråret. Virksomhederne deltager med glæde i arrangementet, så der skal nok være masser af virksomheder at snakke med igen.

Disse virksomheder deltager:
Detail:
Dagrofa (MENY, Spar, Let-Køb og Min Købmand)
Jysk A/S
Flying Tiger 
Føtex 
THansen
Matas A/S
Intersport A/S

Kontor:
Bramidan
Semco Maritime
Sydvestjysk Sygehus
HTH Køkkener/Nobia
Bramming Plast-Industri
Det Faglige Hus

Handel:
Louis Lund (Toyota)