OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

  • EUX

  • EUX Kontor

    EUX kontoruddannelsen er for dig, som drømmer om et kontorjob og en uddannelse, der gør dig klar til videreuddannelse.

    EUX Kontor giver dig en erhvervsuddannelse og en erhvervsfaglig studentereksamen

    Som kontoruddannet med speciale løser du opgaver på et kontor inden for et bestemt område. Du lærer fx at tage dig af kundehenvendelser, markedsføring, økonomi og informationsopgaver.

    En vigtig del af arbejdet går ud på at have kontakt med andre, fx kunder, både mundtligt og skriftligt. Du bruger it til en stor del af dit arbejde.

    Kontoruddannelsen skal tages med EUX. Det vil sige, at du også skal tage en række fag på gymnasialt niveau.

    Som kontoruddannet med speciale kan du arbejde inden for dit område i stat, kommune og region eller i private virksomheder.

    Undervisning på EUX Kontor

    Du kan se frem til mange spændende fag som:

    • Dansk A
    • Virksomhedsøkonomi B
    • Afsætning B
    • Engelsk B
    • Informatik B
    • Kulturforståelse C
    • Innovation C
    • Tysk C
    • Erhvervsområdefag
    • Erhvervsområdeprojekt

    Sådan er uddannelsen bygget op

    4 år, inkl. 2 år på skole og 2 år i hovedforløb (elevplads og 6-15 ugers skoleophold)

    Dansk C
    Engelsk C
    Samfundsfag C
    Erhvervsfag

    Før Grundforløb 2. del, skal du vælge retning: Kontor, Handel (B2B eller Detailhandel (B2C).For at begynde på Grundforløb 2. del, skal du have bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.

    Organisation C
    Matematik C
    Afsætning C
    Erhvervsinformatik C
    Virksomhedsøkonomi C
    Uddannelsesspecifikke fag
    Grundforløbsprøve

    Dansk A
    Virksomhedsøkonomi B
    Afsætning B
    Engelsk B
    Informatik B
    Kulturforståelse C
    Innovation C
    Tysk C
    Erhvervsområdefag
    Erhvervsområdeprojekt

    Elevplads på kontor. 

    EUX 1. del

    De første to år af din EUX-uddannelse foregår på skolen, hvor du får teoretisk viden.

    Du starter på grundforløb 1, som hjælper dig med at vælge den rette uddannelse. Du får derfor en introduktion til EUX Business uddannelserne:

    • Kontor
    • Handel
    • Detailhandel

    På grundforløb 2 stiller vi skarpt på fagspecifikke fag fra kontoruddannelsen. De gymnasiale fag er samlet i et 1-årigt forløb, der kaldes det studierettede år.

    Bliv klogere på grundforløb 1 og 2

    EUX 2. del

    Den anden del af din EUX-uddannelse foregår ved, at du skiftevis er på skole og elev i en virksomhed.

    På skolen lærer du teori, som du skal bruge for at løse de opgaver, du får hos din elevplads. Du får med andre ord spændende og relevant undervisning, så du bliver klogere og dygtigere til dit arbejde.

    Som kontoruddannet med speciale kan du finde arbejde i stat, kommune og region eller i private virksomheder.

    Bliv klogere på hovedforløbet

    Fakta om uddannelsen

    Varighed
    4 år, inkl. 2 år på skole og 2 år i hovedforløb

    Specialer
    Administration
    Advokatsekretær
    Offentlig administration
    Revisorassistent
    Spedition og shipping
    Økonomiassistent

    Adgangskrav
    9. eller 10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik

    Økonomi
    SU og elevløn

    De 6 specialer

    Din kontoruddannelse åbner mange døre. Du kan afslutte med seks specialer: 


    Administration

    Projektstyring, opdatering af hjemmesider, sagsbehandling… Opgaverne er alsidige, når du tager speciale i administration.

    Du kommer typisk til at arbejde i et kontormiljø, hvor computeren bliver din bedste ven. Men du får også meget kontakt med andre – både medarbejdere og kunder – så du skal være glad for at servicere.

    Tag specialet på Rybners 

    Advokatsekretær

    Som advokatsekretær kommer du til at arbejde med juridiske sager, og det er vigtigt at være struktureret, serviceminded og god til at skrive, da du ofte kommer til at skrive breve og andre dokumenter. Det vil også være dig, der booker møder, arkiverer og passer telefonen.

    Offentlig administration – kontor

    Når du bliver uddannet med speciale i offentlig administration, arbejder du i den offentlige sektor fx i en kommune eller en uddannelsesinstitution.

    Du vil typisk komme til at arbejde med it-baseret administration, sagsbehandling og mundtlig og skriftlig kommunikation. Du har stor kontakt med andre, for eksempel borgere eller medarbejdere på din arbejdsplads, så du skal være glad for at servicere og hjælpe andre.

    Tag specialet på Rybners

     

     


    Spedition og shipping

    Som kontoruddannet med speciale i spedition og shipping kan du få hele verden som arbejdsplads, når du sender varer, containere eller andet gods på tværs af landegrænser.

    Du arbejder med at arrangere transport af alt lige fra blomster til biler og vindmøller. Du udregner også tilbud til kunder og sammensætter transporten af de forskellige transportformer.

    Tag specialet på Rybners

     

    Revisorassistent

    Som revisorassistent arbejder du med tal og andre data om virksomheder. Dine arbejdsopgaver vil typisk være bogføring af skat, moms og afgifter, årsregnskab og revision.

    Du skal være meget serviceminded og kunne lide at tale med andre mennesker. Du skal også være god til at samarbejde, da revisorer oftest arbejder i teams. Du får en hverdag i et miljø, hvor der i perioder er meget travlt.

     

     

    Økonomiassistent

    Som kontoruddannet med speciale i økonomi kommer du fx til at arbejde med løn, budgetter, regnskab, bogføring af indtægter og udgifter og meget andet.

    Dine arbejdsopgaver afhænger i høj grad af, hvilken virksomhed, du er ansat i. Men din hverdag vil typisk foregå foran computeren, hvor du arbejder med tal og data, som kræver, at du er grundig og detaljeorienteret.

    Tag specialet på Rybners

     

    Du får en studenterhue og bliver faglært

    Efter 2 år på skole og 2 år, hvor du skiftevis arbejder som elev i en virksomhed og er på skoleforløb, har du afsluttet din EUX kontoruddannelse. Du får derfor både din studenterhue og dit erhvervsuddannelsesbevis, som begge åbner mange døre. Du kan vælge at gå videre med din karriere inden for erhvervslivet og du kan læse videre.

    EUX Business giver dig adgang til 60 videregående uddannelser

    Når du har gennemført EUX 1.del og EUX 2.del har du mulighed for at læse en videregående uddannelse på erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteter. Du har et stort forspring, fordi du har en erhvervserfaring, som andre studerende ikke har.

    Du kan f.eks. læse:

    • administrationsøkonom
    • handelsøkonom
    • designer
    • offentlig administration
    • international erhvervsøkonomi med fremmedsprog
    • serviceøkonom

    Gå i dybden med de 60 uddannelser, du får adgang til

    Du kan også læse videre til...

    EUX Business åbner døren for mange uddannelser. Gennemfører du ikke praktikforløbet i en virksomhed, kan du læse videre på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Det betyder, at du efter 2 år på EUX Business kan læse til f.eks: 

    • folkeskolelærer
    • pædagog
    • politibetjent
    • fængselsbetjent
    • ergoterapeut
    • sygeplejerske
    • farmakonom
    • maskinmester
    • multimediedesigner
    • arkitekt
    • journalist

    Gå i dybden med de 58 uddannelser, du får adgang til

     

    Hovedforløb

    Din karriere starter i hovedforløbet

    På EUX Business kommer du lynhurtigt ud i erhvervslivet. De fleste finder en elevplads under det studierettede år. Du ansættes som elev inden for et speciale og du vil få elevløn. 

    Værd at vide om hovedforløbet

    Sådan finder du en elevplads

    Får du ikke en elevplads, kan du komme i skoleoplæring

    OPU - oplæring i udlandet

    Har du spørgsmål? Kontakt Line

     

    Line M. Juelsen

    Vejleder

    phone2162 8877

    mailE-mail

    Line M. Juelsen

    Bliv ringet op

    Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i Rybners varetægt.
    Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her

     

    Ansøgning

    Start på din drømmeuddannelse

    Sådan søger du ind

    Forberedende fag

    Mangler de sidste fag? Tag dem på 15 uger, så du er klar til at søge ind på EUX Business.

    EUX Business Forberedende fag

    keyboard_arrow_up